Om os
Capgeminis kvalitetssystem
Capgeminis stærke interne kvalitetskontrol giver kunderne sikkerhed for ensartet og høj kvalitet i alle Capgeminis løsninger og ydelser.
Capgemini Danmarks konsulentydelser gennemføres med udgangspunkt i Capgemini Danmarks kvalitetssystem. Systemet sikrer, at samtlige opgaver gennemføres i overensstemmelse med de opstillede mål og inden for de aftalte rammer.
Kvalitetssystemet indeholder Capgemini Danmarks kvalitetspolitik, kvalitetsorganisation, målbare kvalitetsmål, relevante procesbeskrivelser samt roller og ansvar. Det baserer sig dels på Capgeminis ISO-certificerede metoderammeværk DELIVER og dels på egne procedurebeskrivelser og dokumenter.
Metoderammeværket DELIVER, er et værktøj, der understøtter denne vidensdeling. Det afspejler den kvalitetspolitik og de nøgleprincipper, som topledelsen har fastsat, med henblik på at nå vores kvalitetsmål og sikre en effektiv leverance og dermed sikre, at vores kunder er tilfredse.
DELIVER anvendes i hele Capgemini-koncernen. Hermed sikres det, at der over hele verden anvendes fælles processer, uddannelse og opsamling af Best Practices. Alle Capgemini-ansatte anvender DELIVER’s grundprincipper og fælles angrebsvinkler til at forbedre vores lokale og internationale resultater på et stadigt mere udfordrende marked.
DELIVER understøtter Capgeminis udbud af tjenesteydelser ved at stille rammer, metoder, teknikker og værktøjer til rådighed for styring og udvikling af alle typer af programmer, projekter og serviceydelser. Det dækker forretningsudvikling, design af arkitektur, systemudvikling, implementering af pakkebaserede løsninger samt drift og vedligeholdelse.
DELIVER er on-line tilgængeligt via Capgeminis intranet, hvorved alle vores ansatte får let adgang via mange forskellige kanaler til information, der konstant opdateres.
Capgeminis kerneforretning er at levere løsninger med en høj kvalitet, såvel lokalt som internationalt. Dette krævende mål stiller krav til en homogen leverancekvalitet, der konstant udvikles. Dette gøres ved at anvende fælles kvalitetsprincipper, der implementeres i samtlige leveranceorganisationer i Capgemini-koncernen.
Hver dag opsamler Capgemini viden svarende til mange mandeår. Denne viden og erfaring deles og genbruges med henblik på at højne kvaliteten til gavn for vores kunder. Resultatet er enklere og mere pålidelige kvalitetsløsninger, kortere leverancetider og færre risici.
Der gennemføres årligt en vurdering af selve kvalitetssystemet for at sikre, at det er hensigtsmæssigt i forhold til den mængde og type af opgaver, som vi løser for vores kunder. På baggrund af denne vurdering udarbejdes en forbedringsplan, som indgår i Capgeminis årlige strategiske udviklingsplan.









