Vores kultur og værdier

Du er i: Karriere hos os

Capgemini har et godt arbejdsmiljø, som er præget af troen på den enkelte medarbejders evner, mangfoldighed og koncernens 7 fælles værdier.

Brochure:

Læs mere herPeople Charter

Values and basic principles

Frihed under ansvar

“Freedom to be Outstanding” eller med danske ord - retten til at være god - enestående god - er et fælles element for alle i Capgemini, som på bedste vis afspejler vores holdning til vores medarbejdere. Heri ligger et løfte og en forventning: Du får en udstrakt grad af frihed til at være med til at forme din udvikling. Samtidig forventer vi, at du har initiativ og evner til at vise, at du er over gennemsnittet og leverer kvalitet.

“We say what we do - and we do what we say” er ligeledes udtryk for en grundliggende værdi hos os og karakteriserer i høj grad den måde, vi arbejder på.

Læs mere om vores værdier og arbejdsfacon i vores “People Charter” som du finder i venstremenuen.

Mangfoldighed

Mangfoldighed betyder, at du arbejder sammen med talentfulde mennesker med forskellig baggrund på kreative løsninger, der giver værdi til vores kunders forretning. Vores tilstedeværelse i over 30 lande med medarbejdere, der taler mere end 100 forskellige sprog, giver os et væld af kulturel mangfoldighed. Men for os går mangfoldighed længere, idet den også omfatter vores holdning til køn, etnisk baggrund, handicap, alder og livsstil.

Vores internationale værdier

Siden Capgemini koncernes grundlæægelse i 1967, er der blevet værnet om 7 værdiord, som vi synes beskriver vores kultur og vores holdning til, hvordan vi skal omgås hinanden i hverdagen og i vores interaktion med kunderne.

  • Ærlighed
    Det er på samme tid, integritet, oprigtighed, ærekærhed, respekt for andres ord og for indgåede aftaler. Samtidig er det en afstandtagen til alle former for uærlige metoder for at få fremskaffet en kontrakt eller en særlig fordel.
  • Dristighed
    En villighed til at påtage sig opgaver, at turde tage en risiko og kunne lide at konkurrere, stille spørgsmål ved de retninger der tages og af de omstændigheder vi befinder os i. En dristighed, som skal gå hånd i hånd med en vis grad af livsvisdom.
  • Tillid
    Det er ønsket om at give mennesker og teams ansvar og sikre at beslutninger træffes så tæt som overhovedet muligt på de personer, der skal udføre dem. Tillid består også i at sikre åbenhed blandt medarbejderne i virksomheden og sikre en fri mulighed for udveksling af information og ideer.
  • Frihed
    Det er frihed til uafhængigt at tænke, vurdere og gøre. Det at tage initiativ, være kreativ og vise tolerance og forståelse for andre, deres kultur og deres væremåde. Denne åbensindethed giver vores kunder en essentiel garanti for kvaliteten af den rådgivning vi giver.
  • Team Spirit
    Det er solidaritet, venskab, loyalitet, åbenhed. Denne solidaritet, som er nødvendig, hvis vi skal arbejde effektivt sammen med vores kunder. Det betyder også en vis generøsitet og vilje til at dele frugten af kollektivt arbejde.
  • Ydmyghed
    Det er det modsatte af påtagethed, fordringsfuldhed, arrogance og praleri. Ydmyghed betyder diskretion, spontanitet, lydhørhed overfor andre og åbne relationer.
  • Sjov
    Arbejdsglæde, følelsen af at tilhøre et godt team, hvor man trives, stolthed over det man gør og opnåelse af ens mål i en uendelig stræben efter topkvalitet og størst mulig effektivitet