Presse
Sydvestjysk Sygehus indfører webbooking
Sydvestjysk Sygehus indfører Capgeminis nye version af webbooking, hvor det er muligt selv at bestille tid på sygehuset.
- Nyhed »
”Book din tid når det passer dig” Det får patienterne på Kirurgisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg snart mulighed for. Patienterne kan ved hjælp af Nem-id logge sig på Sygehusets webbooking hjemmeside og flytte/booke deres tid hos lægerne på Kirurgisk Afdeling.
Dermed kommer Sydvestjysk Sygehus med helt frem i forkanten på den teknologiske front. For nylig har Hospitalsenheden i Horsens introduceret webbooking for deres patienter. I Horsens er det muligt for patienter at flytte de tider de har fået i forbindelse med deres indkaldelsesbrev. Men Sydvestjysk Sygehus går et skridt videre: Nu bliver det muligt for patienterne selv at bestemme tiden. Patienterne skal dog først rundt om deres praktiserende læge for at få en henvisning til sygehuset, men når den er sendt er det op til patienten at finde den tid, der passer patienten bedst.
Webbooking løsningen er tæt integreret til det booking system, som anvendes på sygehuset. Det betyder at hospitalspersonale og patienter har samme billede af de tilgængelige tider og at hospitalspersonalet kan se, at alle henviste også faktisk har fået tildelt en tid.









