Capgemini nyheder

Du er i: Nyheder og Events

Danmark halter bagud på millionærer

Danmark ligger under Europa gennemsnittet for vækst i antallet af millionærer målt i Dollar.

27 June 2007

World Wealth Report 2007 viser, at der bliver flere millionærer og at deres formue stiger. World Wealth Report bliver til i et samarbejde mellem Capgemini og Merrill Lynch, og opgør hvor mange rige mennesker, der er i verden. Antallet af HNWI’ere (High Net Worth Individuals) er steget med 8,3 procent, men deres formue er steget med ikke mindre end 11,4 pct. Antallet af HNWI’ere i Danmark er blot steget med fire procent.

“Tallene er ikke til at tage fejl af, Danmark udklækker færre millionærer end gennemsnittet. Det er et paradoks, for vores økonomiske nøgletal er på mange områder helt i top,” siger direktør Daniel Paetsch, Capgemini Business Consulting.
Eksempelvis kan man læse i World Wealth Report, at Storbritanien i 2006 øgede bruttonationalproduktet med 2,7 pct. Det tilsvarende tal for Danmark er 3,5 pct. Alligevel steg antallet af HNWI’ere i Storbritanien med 8,1 pct. i forhold til Danmarks stigning på det halve.

World Wealth Report 2007 giver et overblik over verdens rigdom, og hvordan den er fordelt. Rapporten udkom første gang i 1997, og har lige siden opgjort antallet af HNWI’ere, som er et individ med mindst én million US dollar i frie midler. I det regnestykke tæller privatboligen ikke med.

USA er stadig landet med flest HNWi’ere. 2,9 millioner af verdens 9,5 million dollarmillionærer bor i USA, og antallet steg sidste år med 9,4 pct. Det betyder, at amerikanerne lægger yderligere afstand ned til Europa og dermed også Danmark, når det handler om at skabe millionærer.

”Amerikanerne har altid været gode til at udklække millionærer, men det er klart mere interessant at landene i Asien og Østeuropa har fuld fart på væksten. Eksempelvis voksede antallet af HNWI’ere i Indien sidste år med godt 20 procent,” siger Daniel Paetsch.

Som det fremgår af årets udgave af World Wealth Report, så er cirka en procent af verdens HNWI’ere det man kalder Ultra-HNWI, hvilket vil sige, at 95.000 mennesker i dag er god for mere end 30 millioner US dollar. Denne ene procent ejer til gengæld mere end 35 procent af HNWI’ernes samlede formue.

Hvis du ønsker yderligere information om World Wealth Report, kontakt:
Direktør Daniel Paetsch, Capgemini Business Consulting, mobil 2373 6594, daniel.paetsch@Capgemini.com

Download rapporten her.