Ny ERP platform hjælper med at sikre el og gas til danskerne
Energinet.dk, som står for den overordnede forsyning af el og gas i Danmark, har valgt konsulentvirksomheden Capgemini til at implementere en ny ERP platform.
6 July 2006
Den nye SAP-baserede ERP platform indgår som et væsentligt element i en strømlining af Energinet.dk’s forretningsprocesser og skal medvirke til at understøtte Energinet.dk’s mission om at sikre det danske samfund en stabil og effektiv forsyning af el og gas til mere konkurrencedygtige priser til gavn for virksomheder og forbrugere i Danmark.
Energinet.dk er en fusion af det vestdanske Eltra, det østdanske Elkraft og det landsdækkende Gastra. Virksomheden står over for en række store opgaver i de kommende år med henblik på at sikre energiforsyningen i Danmark. Der skal blandt andet etableres en elektrisk Storebæltsforbindelse, som forbinder elsystemerne i de to landsdele, ligesom der skal anlægges nye forbindelser til el fra havvindmøller. Desuden skal kapaciteten i det overordnede elnet fordobles på enkelte strækninger.
“For Energinet.dk er det vigtigt at vælge en samarbejdspartner, der kan sikre en succesfuld implementering af projektet til aftalt tid, pris og kvalitet. Vores it-systemer udgør en vigtig brik i bestræbelserne på at få et fælles redskab, så vi effektivt og fokuseret kan styre, udføre og følge op på de mange aktiviteter, vi udfører landet over hver eneste dag”, siger IT-direktør Niels Saaby Johansen, Energinet.dk, og fortsætter:
”Desuden står vi over for en række strategiske valg og mulige opkøb i den nære fremtid. Disse faktorer, kombineret med vigtigheden af målene for vores fusion gør, at vi har valgt, at vores fremtidige ERP løsning skal udgøre det it-mæssige forankringspunkt for mange af vore fælles processer. Løsningen skal samtidigt sikre, at vi får et bedre styringsgrundlag – også som grundlag for at kunne realisere vores strategiske tiltag.”
Helhedsløsning
Capgemini vandt opgaven hos Energinet.dk i et udbud
med andre store it-virksomheder som deltagere. Opgaven
er på et tocifret millionbeløb og vil i
gennemsnit beskæftige 20 Capgemini-medarbejdere
frem til årsskiftet 2006/07.
Som led i aftalen vil Capgemini blandt andet få udført nogle af opgaverne med at opgradere Energinet.dk’s SAP-platform i Capgeminis SAP-center i Mumbay i Indien.
Den nye ERP platform skal omfatte systemer til økonomi, HR og løn samt styring af drift og vedligehold af transmissionsnettene til el og gas. Energinet.dk opnår dermed en helhedsløsning, som dækker væsentlige forretningsprocesser og rapporteringskrav for både el- og gasaktiviteter. SAP ERP 2004-løsningen tager afsæt i Gastras eksisterende forretningsprocesser, der på en lang række områder kan bruges i det nye fusionerede selskab.
”Capgemini har den fornødne størrelse og kritiske masse til at gennemføre projektet og er samtidig en af de få større konsulentvirksomheder, der har erfaringer med SAP inden for gas og el i Danmark. Capgemini arbejder strategisk med energisektoren i Danmark og globalt, hvilket vores kunder også lægger vægt på i valget af samarbejdspartner. Dette er blandt andet understreget af, at analysefirmaet Gartner Group for nylig udnævnte Capgemini som den førende konsulentvirksomhed på forsyningsområdet i Europa,” siger Erik Dahl Nielsen, direktør, Business Development, Energi- og forsyningssektoren i Capgemini.
Capgemini Danmark har i dag et tæt samarbejde med DONG Energi-koncernen og E.ON Sverige inden for it- og managementrådgivning – og nu senest med Energinet.dk.
Yderligere oplysninger:
Capgemini: Erik Dahl Nielsen, Direktør, Business
Development, Energi- og forsyningssektoren, tlf. 23
73 62 64
Kommunikationskonsulent Gitte Dahlgaard tlf. 39 77 85 57
Energinet.dk: IT-direktør Niels Saaby Johansen, tlf. 76 22 45 00
Om Capgemini Danmark A/S
Capgemini Danmark A/S er en del af den globale Capgemini-koncern,
som er en af verdens førende leverandører
af ydelser inden for ledelsesrådgivning, it og
outsourcing.
Vi har opbygget en unik måde at samarbejde med vores kunder på, som vi kalder ”Collaborative Business Experience”. Gennem et forpligtende og engageret samarbejde, udnyttelse af teknologi og holdbare vækststrategier skaber vi langvarige og succesfulde resultater for vores kunder.
Koncernen har 61.000 medarbejdere, heraf 350 i Danmark. Omsætningen var i 2005 på 6,954 milliarder euro. I Danmark var omsætningen i 2005 på DKK 346 millioner. Læs mere på www.dk.capgemini.com
Om Energinet.dk
Energinet.dk har ansvaret for at sikre en effektiv drift
og udbygning af den overordnede infrastruktur på
el- og gasområdet i Danmark og for at sikre åben
og lige adgang for alle brugere af el- og gasnettene.
Energinet.dk blev stiftet som en selvstændig offentlig
virksomhed i august 2005 ved en fusion af de daværende
infrastrukturselskaber Elkraft, Eltra og Gastra. Energinet.dk
har 400 medarbejdere og en årlig omsætning
på ca. 8 milliarder DKK.
