Rapport: Medicinalindustriens succes afhænger af bedre styring af produkternes livscyklus
Farmaceutiske virksomheder maksimerer ikke værdien af et produkt igennem hele dets livscyklus Patenter vil også fremover være afgørende for medicinalindustriens innovations- og konkurrenceevne, men medicinalbranchens tab af patenter og øgede pres på indtjeningen medfører behov for fokus på andre konkurrenceparametre. Femover vil medicinalvirksomhedens Product Lifecycle Management (PLM) have langt større indflydelse på virksomhedens succes og overlevelse viser Capgeminis seneste årlige rapport Vision & Reality, den fjerde i rækken.
9 December 2004
Rapporten viser, at mere end 90 % af de adspurgte i undersøgelsen mener, at PLM allerede er en vigtig konkurrenceparameter og 60 % angiver, at vigtigheden af PLM vil stige betydeligt i deres organisation i løbet af de næste 5 år.
Rapporten påpeger samtidig et paradoks. På trods af, at hovedparten af senior executives betragter PLM som nutidens og fremtidens overlevelsesparameter, er der kun omkring 19 % der vurderer, at deres firma implementerer PLM-strategier med succes. 35 % af respondenterne anser deres indsatser som værende under eller lige på niveau med gennemsnittet mens 15 % svarer, at de ligefrem udfører en virkelig dårlig indsats.
”Vigtigheden bør ikke undervurderes”, udtaler Hanne Buus van Der Kam, fra Globale Capgeminis Life Science Praksis. ”Medicinalindustriens succes indtil dato har bygget på en konstant strøm af innovationstunge produkter med et højt indtjeningspotentiale. Nu står industrien overfor en svagere pipeline af nye produkter, hvilket højst sandsynligt vil medføre faldende overskud. Det er derfor påkrævet at drive større værdi ud af den eksisterende portefølje. Det er derfor ikke overraskende, at dette års undersøgelse konkluderer, at PLM er en vigtig prioritet for den farmaceutiske industri – måske endda den vigtigste. Der er behov for at virksomhederne tager en langt mere integreret og strategisk tilgang til PLM med et tvær-organisatorisk perspektiv end den nuværende mere taktiske tilgang fra individuelle funktioner som R&D og marketing”.
Ud over den farmaceutiske industris perspektiv på PLM, undersøger rapporten også lægernes holdning. Generelt er lægerne skeptiske overfor PLM, især konflikten mellem det kliniske og kommercielle optager lægerne. Der var blandt majoriteten af de adspurgte læger (mere end 8000) et ønske om at blive mere involveret i PLM. Lægerne fremhævede specielt nye indikationer og formuleringer, som de mest værdsatte tiltag, som de kunne se at både de og patienterne har fordel af.
Metode
Undersøgelsen bygger på 74 dybdegående interviews af senior chefer fra medicinalbranchen
i 12 lande; interview med mere end 8000 overlæger i UK, Frankrig, Tyskland og
US samt private og offentlige sygekasser og udvalgte industrieksperter.
Om Capgemini
Capgemini – en af verdens største udbydere af rådgivning inden for management,
it og outsourcing – leverer løsninger, som understøtter kundernes overordnede
mål og forretningsprocesser. Vi er med hele vejen fra udviklingen af strategier
til systemudvikling og implementering, samt - ikke mindst - når resultaterne skal
sikres i den efterfølgende drifts- og forvaltningsfase. Vores unikke måde at samarbejde
på med kunder, partnere og hinanden, har vi samlet i ét begreb, som vi kalder
”Collaborative Business Experience”.
Capgemini har en medarbejderstab på ca. 55.000 og er repræsenteret i mere end
30 lande i Europa, USA og Asien. I Norden er vi ca. 3000 medarbejdere, heraf ca.
300 i Danmark.
Koncernen er noteret på børsen i Paris og havde en global omsætning på 5,754
milliarder euro i 2003. Capgemini Danmark havde i år 2003en omsætning på 303 millioner
kroner.
