TDC udvider samarbejdet med Capgemini
TDC har indgået en outsourcingsaftale med Capgemini Danmark om IT-udviklingsleverancer og overfører i den forbindelse 77 IT-medarbejdere. Aftalen omfatter IT-leverancer inden for kunde- og ordresystemerne til blandt andet TDC’s mobilforretning og er en udvidelse af en 1 år gammel aftale, hvor projekter og løsninger designes hos konsulenter i Capgemini Danmark og udvikles samt testes i Capgeminis it-centre i Indien.
1 June 2006
” TDC’s mobilforretning har behov for hele tiden at kunne tilbyde sine kunder nye produkter, der i de fleste tilfælde kræver IT-leverancer, som overstiger vores nuværende kapacitet. Aftalen med Capgemini Danmark skal tilføre de nødvendige ressourcer”, siger Jørgen Jakobsen, Koncern IT-direktør i TDC.
De 77 medarbejdere fra TDC’s IT-område bliver outsourcet til Capgemini med uændrede arbejdsvilkår og jobgaranti de næste to år.
”Aftalen giver os mulighed for internt at optimere vores IT-leverancer sammen med en specialiseret leverandør, der ikke alene kan bruge medarbejdernes kompetencer, men som også er fast besluttet på at videreudvikle dem. Derfor er outsourcingen ikke et fravalg af medarbejdere men et tilvalg af kompetencer - for alle parter”, siger Jørgen Jakobsen.
For Capgemini er outsourcingaftalen med TDC et vigtigt skridt i deres Rightshore™- strategi, og de 77 IT-medarbejderes kompetencer inden for billing og kundesystemer udbygger virksomhedens markedsposition på området.
”Vi oplever en stor efterspørgsel i øjeblikket
og har netop søsat en større rekrutteringskampagne.
Det er derfor på flere fronter værdifuldt
for os at kunne sige velkommen til så mange dygtige
nye kolleger fra TDC, siger Torben Hohlmann, Director
of Business Development, tele & media Capgemini
Danmark.
”Historisk set er Capgemini i særlig grad
vokset gennem en lang række outsourcingkontrakter
og opkøb. Dette afspejler sig i diversiteten
i vores kultur, ligesom vi har opbygget stor erfaring
med at videreudvikle og fastholde de mange nye medarbejdere,
der er kommet til os udenom den normale rekrutteringsproces,
tilføjer Torben Hohlmann.
Yderligere oplysninger:
TDC’s Pressesekretariat, tlf. 70 20 35 10
tdc.dk
Capgeminis kommunikationsafdeling, Lone Skjoldborg
eller Gitte Dahlgaard tlf. 70 11 22 00
dk.capgemini.com
Om TDC:
TDC er en dansk-baseret, europæisk leverandør
af kommunikationsløsninger med en betydelig tilstedeværelse
på en række udvalgte markeder i Nord- og
Centraleuropa. TDC er organiseret i fem forretningsenheder:
TDC Totalløsninger, TDC Mobile International,
TDC Switzerland, TDC Kabel TV og TDC Services. TDC blev
delvist privatiseret i 1994 og fuldt privatiseret i
1998. Nordic Telephone Company ApS ejer 88,2 pct. af
TDC, og de resterende aktier ejes af private og institutionelle
aktionærer.
Om Capgemini Danmark:
Capgemini Danmark er en del af den globale Capgemini-koncern,
som er en af verdens førende leverandører
af ydelser inden for ledelsesrådgivning, it og
outsorcing. Virksomheden har opbygget en unik måde
at samarbejde med kunder på, som de kalder ”Collaborative
Business Experience”. Koncernen har 61.000 medarbejdere,
heraf 300 i Danmark og omsatte i 2005 for 6,954 milliarder
euro. I Danmark var omsætningen i 2004, 303 millioner
kroner.
