Referencehistorier

Du er i: Fra os til dig

Alm. Brand

Application Management Outsourcing

Situationen:
Ved at outsource driften og vedligeholdelsen af Alm. Brands eksisterende IT system til Capgemini, - fik Alm. Brand mulighed for at fokusere på udviklingen af deres nye IT system. Samtidig fik 7 tidligere Alm. Brand medarbejdere nye jobmuligheder.

Kunden:
Alm. Brand A/S er blandt Danmarks største finansielle koncerner bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er en række datterselskaber, herunder bl.a. skadeforsikring, bankvirksomhed samt liv og pensionsforsikring. Koncernen har en omsætning på omkring 6 mia. kr., og godt 1600 medarbejdere. 

Udfordringen:
I 2001 valgte Alm. Brand at foretage et afgørende skift i deres IT strategi for at sikre en bedre udnyttelse af samspillet mellem deres IT system, hvilket bl.a. betød, at de skulle have nye IT systemer. For Alm. Brand var det samtidig altafgørende, at det eksisterende IT forsikringssystem kunne køre videre, vedligeholdes og opdateres i forhold til lovkrav m.v. de næste 3 år.  

Alm. Brand ville gerne koncentrere sig om de nye systemer, men havde stærkt behov for nogen, som kunne sikre, at det gamle system blev drevet og vedligeholdt. Samtidig var Alm. Brand klar over, at det kunne blive vanskeligt at fastholde de medarbejdere, som skulle arbejde med det gamle system, da det langsomt ville blive faset ud. 

Løsningen
Alm. Brand valgte at outsource opgaven, med at varetage den daglige udvikling og sikre medarbejdere til at køre det eksisterende system, til Capgemini. Herved ville de selv få mulighed for at fokusere på det nye system. Capgemini overtog i samme forbindelse 7 af Alm. Brandts medarbejdere.  

Alm. Brand kendte Capgemini fra tidligere opgaver, og havde ligeledes fået positive tilkendegivelser fra bl.a. Codan, som har haft gode erfaringer med at bruge Capgemini i forbindelse med transformation, hvor der også indgik outsourcing og overdragelse af et antal medarbejdere.  

Værditilførelse:
Ved at outsource til Capgemini var Alm. Brand garanterede ”forsyningssikkerhed”. Alm. Brand behøvede således ikke længere at koncentrere sig om driften og udviklingen af det eksisterende system, eller på at fastholde medarbejdere, men kunne i stedet bruge tid og ressourcer på deres nye IT-system.  

For Alm. Brand var det en god løsning at Capgemini overtog medarbejderne, da Alm. Brand lagde vægt på at gennemføre ændringerne i samarbejde med en samarbejdspartner med samme indstilling til mennesker og jobudvikling, som dem selv. Alm. Brand vurderet således også, at Capgemini ville have langt bedre mulighed for at give medarbejderne udfordringer og uddanne dem til nye opgaver.