Industriens Pension
Industriens Pension bliver teknologisk frontløber med eget IT-hus
![]()
- Sektor
- Finanssektoren
- Ydelse
- Application Development & Integration
- Architecture Services
- Consulting Services
- IT Transformation - Strategy and Architecture
- SOA - Services-Oriented Architecture
![]()
Situationen
Industriens Pension har siden etableringen i 1992 haft udvikling og drift af
IT-systemer outsourcet til ATP. I takt med udviklingen i pensionsmarkedet stod
Industriens Pension over for en nødvendig udskiftning af de eksisterende IT-systemer.
Capgemini opstillede en business-case for Industriens Pension, som på den baggrund
valgte at flytte systemerne hjem og samtidig modernisere hele systempakken. Capgemini
har bistået med integrationen af den samlede systempakke, som omfatter alt fra
telefoni og print til forsikringssystemer, arbejdsprocesser og webflader. Den
nye systempakke bliver taget i brug den 1. januar 2007.
Kunden
Industriens Pension blev stiftet i 1992 som arbejdsmarkedspension for lønmodtagere
i industrien. I dag indbetaler ca. 8.400 virksomheder pensionsbidrag til Industriens
Pension for omkring 322.000 lønmodtagere.
Pensionsordningen er overenskomstbestemt og solidarisk, så alle kunder bliver
optaget på lige vilkår uden helbredserklæring. Industriens Pension ejes af arbejdsgiverorganisationen
Dansk Industri og 7 lønmodtagerorganisationer med 3F og Dansk Metal som de største.
Udfordringen
Industriens Pension bad Capgemini om at opstille en business-case, hvor de fremtidige
krav og behov på IT-området blev vurderet. Desuden skulle Capgemini vurdere, hvad
det ville indebære at trække IT-systemerne hjem til Industriens Pension.
”Det viste sig at være lige dyrt, om vi blev hos ATP eller tog systemerne hjem.
Derfor besluttede bestyrelsen, at tiden var kommet til at stå på egne ben, da
vi efterhånden har en stor kundekreds. Som led i beslutningen om at tage systemerne
hjem, valgte vi derfor at starte helt forfra med at opbygge et rendyrket system
helt efter vores behov,” siger Laila Mortensen, vicedirektør og ansvarshavende
aktuar i Industriens Pension.
Løsningen
Det nye serviceorienterede IT-system hos Industriens Pension er sammensat af
avancerede pensionsspecifikke komponenter, der fuldt integreret understøtter forretningens
behov fra telefoni og print til forsikringssystemer, arbejdsprocesser og webflader.
Den serviceorienterede løsning bygger på et valg af platform, der fremtidssikrer
løsningen: Microsoft’s .NET, med BizTalk som integrator mellem de forskellige
applikationer.
”Vi foreslog at benytte Service Orienteret Arkitektur (SOA) som den grundlæggende
platform, fordi den understøtter fuld integration mellem applikationer og mange
forskellige leverandører. Dermed står Industriens Pension meget frit med valg
af services,” siger Henrik Søby, Direktør, Business Development, Financial Services
i Capgemini.
Systemet består af markedets førende livkerne Edlund, og underleverandøren Steria
har stået for workflow og Creuna for dele af den portalbaserede grænseflade. Capgemini
har varetaget det overordnede design af løsningen og har udviklet systemer til
indbetaling og indberetning.
Desuden har Capgemini sikret integrationen mellem det samlede systems komponenter.
Drift af servere og infrastruktur er outsourcet til Siemens, mens Industriens
Pension selv står for hovedparten af applikation management.
Værditilførelse
”Vi får så at sige alt nyt på én gang. Dermed får vores medarbejdere endnu bedre
muligheder for at arbejde effektivt med sager og kundeservice. Desuden kan vi
løbende fintune vores arbejdsprocesser, så vi får frigivet yderligere ressourcer
til at forbedre vores kundebetjening,” fastslår Laila Mortensen.
”Med den nye systemplatform er Industriens Pension teknologisk meget langt fremme.
Der er naturligvis udfordringer i at være frontrunner teknologisk set, men det
kaster til gengæld frugter af sig i form af gevinster i de kommende år,” siger
Henrik Søby.
Han tilføjer, at den nye systemplatform er moderne, billig og effektiv, når Industriens
Pension blandt andet skal integrere betalinger med PBS og aflevere statistikker
og rapportering til myndighederne.
”Når vi fra januar 2007 bliver herre i eget IT-hus, står vi selv for hele servicen
til vores kunder. De vil fra da af ringe direkte til os i stedet for at ringe
til ATP. Desuden har vi fået skabt en platform til at videreudvikle pensionsordningen
efter kundernes ønsker og behov,” siger Laila Mortensen.
”Kunderne lægger vægt på tryghed og et godt afkast. Med det nye system har vi
en platform til at give kunderne øget valgfrihed, så Industriens Pension fortsat
er et attraktivt valg og dermed fortsat står stærkt i konkurrencen med andre pensionsselskaber,”
fastslår Laila Mortensen.
I det nye og serviceorienterede system får kunderne nye muligheder for selvbetjening
på nettet. De kan blandt andet udfylde blanketter om pensionsanmodning og begunstigelseserklæring
samt betale via nettet.
Derfor blev det Capgemini
”Vi valgte Capgemini, fordi virksomhedens konsulenter fra starten gennemførte
den mest professionelle præsentation. Samtidig ønskede vi en leverandør med meget
brede kompetencer inden for IT og vores branche til at rådgive os bedst muligt,”
siger Laila Mortensen.
Capgemini blev således fra starten inddraget i processen med at afgøre fremtiden
for Industriens Pensions IT-satsning.
”Samarbejdet med Capgemini har været en positiv oplevelse, hvor Capgemini er
gået aktivt ind i at løse de udfordringer, der er opstået undervejs, tilføjer
Laila Mortensen.
Efter selve business-casen bad Industriens Pension Capgemini om at stå for projektet
med at udvikle og implementere det nye IT-system. I projektet har Capgemini kunnet
trække på sin store erfaring på finansområdet, især inden for liv og pension.
