Referencehistorier

Du er i: Fra os til dig

NESA

Vellykket opgradering af NESA's SAP IS-U

Situationen
NESA har netop gennemført en vellykket opgradering af deres SAP IS-U fra version 4.63 til 4.64, som bl.a. styrer kundehåndtering og afregning, og derfor spiller en afgørende rolle for virksomheden, - det er kort sagt hjertet i hele virksomheden. Hvis systemet ikke fungerer, vil det skabe store problemer både for kunderne og NESA.

NESA har som mange andre i forsyningssektoren valgt at bruge SAP til at styre deres kundehåndtering og afregning. De har samtidig valgt at følge SAP’s opgraderingsstrategi for at være sikret support fra SAP, samt den bedste udnyttelse af systemet både forretnings- og IT mæssigt.

Udfordringen
Den 1. januar 2005 udløber SAP´s support på version 4.63, og NESA besluttede derfor allerede i september at iværksætte en hurtig opgradering. Selvom en opgradering ofte er en relativ simpel proces, - er der mange ting som skal spille sammen, specielt hvis man som NESA har lavet en del egne specifikke tilretninger og tilpasninger til den tidligere version, - og ikke mindst interfaces til andre systemer, - som også skal fungere i den nye version. Det var heri den største udfordring bestod.

Med den opdaterede version får NESA en platform for videreudbygning af deres løsning, og mulighed for at udnytte fremtidig standardfunktionalitet, som bliver udviklet af SAP.

Løsningen
Capgemini, der har stor erfaringer med SAP´s brancheløsning for forsyningsvirksomheder, blev valgt som implementeringspartner og fik totalansvaret for fastprisprojektet. Capgemini stillede med 6 konsulenter og NESA med 22 personer og yderligere 39 til test.

I de fleste projektforløb er der nogle traditionelle roller for deltagerne, dem valgte Capgemini og NESA i et vist omfang at bryde, da Capgemini valgte at introducere sin ”Collaborative Business Experience” (CBE) tilgang, som er en anderledes måde at samarbejde på.

For projektet betød det konkret, at i stedet for hurtigt at låse sig fast på leverandør og kunderoller blev både NESA og Capgemini medarbejderne sat sammen, og herefter fordelt efter princippet ”bedste mand på opgaven”. Så i stedet for at kigge på stillingsbeskrivelser blev der kigget på, hvordan opnår vi den bedste ressourceudnyttelse.

Rollerne ”IT-koordinator for et af områderne” og ”testmanager”, - som er to roller som kunden typisk har i et projekt blev besat af 2 Capgemini konsulenter. Mens en af NESAS programmører fik en ”leverandør-rolle”. Projektledelsen mødtes hver morgen for at tage bestik af situationen heraf 2 gange om ugen med hele projektgruppen, så alle kunne agere optimalt.

Værdien
” Vi har været meget tilfredse med hele projektforløbet. For det første fungerer løsningen, - Capgemini har leveret i forhold til de aftalte specifikationer. Det har hele vejen igennem været kvalificeret og effektive konsulenter Capgemini har stillet til rådighed. Og så er det selvfølgelig også vigtigt, at projektet er blevet afsluttet til den aftalte tid og pris”, siger NESA´s IT-chef, Lars Engsbro.

En tilfredshed som også kom til udtryk i den efterfølgende OTACE måling, hvor kundernes tilfredshed bliver målt. Her fik hele projektet 5, hvilket er den højeste score.