BookPlan og NEPO

Du er i: Sektorer vi betjener

Der bliver til stadighed stillet krav til sygehusene om at behandle flere patienter på kortere tid.

Brochure:

Læs mere herBookingløsningen til den Elektroniske Patientjournal

BookPlan er en bookingløsning udviklet til sundhedsvæsenet med det formål at skabe sammenhæng mellem de patienter, som skal behandles, og de ressourcer, som afdelingerne råder over.

Brochure:

Læs mere herNEPO – giver overblik over behandlingsforløbet

Et helt nyt IT-system - NEPO - skaber overblik over behandlingsforløbet før, under og efter en operation, så alle personalegrupper fra rengøring til opvågningspersonale via en skærm kan orientere sig om, hvor i behandlingen patienten er og dermed forberede sig på, hvornår de skal ind i behandlingsforløbet. Overblikket giver personalet mindre stress og bedre informationsmuligheder til patienterne.

Et velfungerende sygehus har derfor brug for effektive værktøjer til at understøtte de arbejdsgange, der kræves for at få patienters behov for undersøgelser og operationer til at harmonere med den enkelte afdelings ressourcer og kvalifikationer. Desuden har personalet behov for hele tiden at have overblik over patienternes gennemløb i afdelingen – f.eks. under afviklingen af dagsprogrammer på OP eller i et ambulatorium – samt hurtigt at kunne informere om ændringer. Disse værktøjer er indeholdt i BookPlan, der overordnet set:

  • Giver overblik over bemandings- og ressourcesituationen, herunder belastningen af medarbejdere, stuer, senge og udstyr
  • Håndterer opdeling i central og decentral booking
  • Understøtter tværfaglig planlægning 

NEPO er en unik udvidelse af BookPlan, der understøtter alle de væsentlige opgaver vedrørende den fælles tværfaglige planlægning samt overvågning og afvikling af det komplekse forløb, en patient gennemgår i forbindelse med en operation.

NEPO understøtter personalet i løbende at kunne formidle de prioriteringer der foretages, og de statusskift der sker på de planlagte aftaler. Desuden giver NEPO overblik i form af grafisk visning af patientflowet på skærme på centrale steder i afdelingen.
 

BookPlan Patienter der bookes til en operation, vil i systemet kunne følges på en stor oversigtsskærm, på samme måde som man i en lufthavn kan følge landing, tilkaldelse af passagerer samt boarding og afgang af fly. Via dette oversigtsbillede kan alle personer med relation til OP få information om ændringer i form af aflysninger, forsinkelser, akutte patienter, flytning af operationer mellem stuer etc.  

Udover at løse en række meget komplekse opgaver i den kliniske hverdag, er der med BookPlan og NEPO en række ‘sidegevinster’. Vores nuværende kunder har bemærket at:

  • Ændringer i dagsprogrammet er umiddelbart tilgængeligt for alle med det samme
  • Der er meget færre opringninger fra sengeafsnit om status på en patient
  • Godt overblik over både akutte og aflyste patienter, som nemt kan omprioriteres
  • Opvågningsafsnittet kan planlægge bedre, idet de med de samme kan se status på dagsprogrammet  

Tilsammen udgør BookPlan og NEPO en meget stærk løsning på de mangeartede planlægningskrav, der er til et moderne sygehus. De bygger på åbne grænseflader, så der er fuld fleksibilitet mht. valget af øvrige EPJ-moduler, og vi har formaliserede samarbejder med vores kunder der sikrer, at ny funktionalitet altid er relevant og brugbar.  

BookPlan og NEPO er pt. implementeret på en række sygehuse beliggende i Århus, Ribe, Ringkøbing og Horsens amter.  

Ønsker du at vide mere, modtage en uforpligtende demonstration eller måske snakke med vore kunder om deres oplevelser er du meget velkommen til at kontakte Unit Manager Ejner Kabel, tlf. 87 38 70 89 eller seniorkonsulent Rasmus H. Mynster, tlf 87 38 70 21