Outsourcing Services
Global Service Desk
Capgemini opfatter ikke Global Service Desk-funktionen som en funktion, der udelukkende bruges til at registrere incidents. Vores globale Service Desk integrerer mennesker, produkter og processer, så vi kan sikre hurtig og korrekt håndtering af incidents, øget produktivitet hos slutbrugerne og optimal servicekvalitet.
Hvorfor vælge Capgemini?
Når man vælger en samarbejdspartner, som skal sikre at IT tilfører værdi til forretningen, er det altafgørende at finde en leverandør med solid erfaring med styring af IT-services og en dyb forståelse af hvilke forretningsmæssige gevinster, der ligger i anvendelsen af globale standarder. Capgemini har beviseligt en stærk track record, når det gælder leverancer af førsteklasses Service Desk ydelser. Gennem anvendelse af de rigtige værktøjer, processer og medarbejdere sikrer vi en hurtig transition samt en robust og omkostningseffektiv service.
Pålidelig platform fra Incident Management til Service Integration
Den globale Service Desk er en samlet, skalerbar løsning, der har til formål at forbedre produktiviteten, reducere omkostningerne og især sikre, at der er styr på forretningen, at incidents bliver håndteret hurtigt og effektivt, og at Service Level Agreements (SLA) bliver opfyldt til punkt og prikke.
Capgeminis Global Service Desk sikrer:
- Omkostningsreduktioner
- Øget produktivitet
- Forbedret slutbrugeroplevelse
- Kontrolrapportering
- Serviceintegration
Capgemini leverer sine globale Service Desk ydelser fra en række centre over hele verden, herunder Indien, Kina, Polen, Rumænien, Guatemala mv. Kerneelementet i Service Desk ydelserne er vores medarbejdere, hvoraf mange har en videregående uddannelse og er certificeret efter globale standarder såsom ITIL. På verdensplan taler vores medarbejdere 35 sprog.
Vores Service Desk teams opfatter sig selv og agerer som en del af kundens organisation, hvilket mange af vores kunder kan bekræfte.
Det hele i én servicedesk
Mange virksomheder opretholder flere servicedesks for at supportere forskellige forretningsfunktioner. Capgeminis Global Service Desk er ikke blot en IT servicedesk. Den samme model kan anvendes til andre brugerservices, såsom mellemled eller mæglersupport, udsending af teknisk personale, eller til andre interne virksomhedsfunktioner, som f.eks. HR, bogholderi, udgifter – da den sammenfatter flere forretningsfunktioner i et enkelt kompetencefelt.









